Lene Midtgaard og Mikal Holt Jensen

Sammen med Lene Midtgaard om bæredygtig turisme

Photo: Mikal Holt Jensen

I dansk turisme er der mange grønne heltinder og helte, som arbejder med at gøre turismens mere grøn og bæredygtigtig. En af dem er senior projektleder Lene Midtgaard fra MeetDenmark.

31. maj 2024

Lene Midtgaard sidder også i projektgruppen for Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling og i den forbindelse har partnerskabet spurgt hende om, hvordan hun og MeetDenmark arbejder med bæredygtighed, hvad der motiverer hende og hvad partnerskabet betyder for arbejdet.

Jeg kan godt lide aktion og ikke så meget snak. Så det, at jeg er et sted, hvor jeg har mulighed for at skubbe på den bæredygtige omstilling i en hel branche, synes jeg er ret fedt!

Hvordan hjælper du og MeetDenmark med at fremme bæredygtig turisme?

Vi er meget optaget af at udvikle erhvervs- og mødeturismen i den bæredygtige retning.

Helt konkret gennemfører vi forløb med en række turismevirksomheder, for at høste erfaringer om deres muligheder og udfordringer. Så tager vi de erfaringer/cases og skalerer op og omsætter dem til branchespecifikke værktøjer, som kommer branchen til gavn bredt.

Vi synes faktisk, det er en ret potent metode at skalere erfaringer og gøre dem bredt tilgængelige for at løfte flere. Det at få konkrete erfaringer fra virksomhederne er vigtigt ift. at sikre de værktøjer, vi udvikler bliver effektive og anvendelige.  

Hvad tænder dig i forhold til dette arbejde?

Jeg kan godt lide aktion og ikke så meget snak. Så det, at jeg er et sted, hvor jeg har mulighed for at skubbe på den bæredygtige omstilling i en hel branche, synes jeg er ret fedt!

Vi får mange erhvervsturister til møder, messer og kongresser i Danmark hvert år og det er en oplagt platform til at inspirere dem f.eks. at de får øjnene op for plantebaseret mad, og håbet er jo så, at de tager den inspiration med hjem (adfærdsændring). Det gør at indsatserne giver endnu mere effekt.

Det handler ikke kun om det aftryk de sætter, mens de er her, men også den nye adfærd og inspiration, de kan tage med hjem. Vi har jo mange tusinde internationale erhvervsgæster igennem hvert år. Så føler jeg, at jeg har været med til at gøre en forskel for verdens vigtigste dagsorden

Hvordan tror du partnerskabet kan hjælpe med indsatsen?

Jeg tror meget på partnerskabet, fordi jeg er overbevist om at netop partnerskaber og samarbejde er den helt rigtige vej, når det handler om den grønne omstilling af branchen og imødekommelse af de alvorlige samfundsudfordringer, vi står overfor i dag.

Der er mange krav til virksomhederne både nationalt og internationalt og der kommer hele tiden nyt til. Danmark er allerede stærk på bæredygtighedssiden, men vi skal og kan gøre meget mere.

Når vi samarbejder i de forskellige forretningsområder, udvikler og løfter vi hele turismeområdet og sætter en fælles retning.

Læs mere om Lene her: Nyt ansigt i sekretariatet | Wonderful Copenhagen 

Følg os:

Støttet med midler fra

Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling © 2024
English